Barsel i Ørestad Syd

Vi valgte at flytte til Skovkvarteret primært fordi vi skulle have barn. Her er fællesskab med andre børnefamilier, optimal beliggenhed i forhold til vuggestue (børnehave og snart Kalvebod Fælled Skole) samt med Fælleden i baghaven, så synes vi det er et fantastisk sted at vokse op.

Jeg var på barsel med sønnike Miku, som ikke engang var 1 måned gammel ved indflytning. Jeg var lidt bekymret for om livet som ny beboer og nybagt mor i Ørestad Syd, måske ville isolere mig. Men den bekymring blev heldigvis ret hurtigt gjort til skamme.

Barslen bød på daglige gåture på Fælleden for at genoptræne den post-gravide krop, og ikke mindst, for at få sønnike til at sove, hvilket var til stor glæde for familiens mindste medlem, hunden Chewie.
Med den ny-erhvervede kop-holder til barnevognen kunne moderen nyde sin caffe latte undervejs, så turene kom snildt op på 2-3 timer.
 

Der er underholdning for alle her i Skovkvarteret; drillesyge katte og byggeri for raske drenge 😊

Fields, som jeg tidligere afskyede at tage i, blev et kærkommet sted, hvor alle indkøbene kunne klares i et hug og især Babyloungens faciliteter blev nydt. Alle medlemmer i mødregruppen boede indenfor 15-20 min gå-afstand med Fields i centrum, så de ugentlige mødregruppe-møder blev hurtigt suppleret med en kop kaffe på stamcafeerne i Fields, så ugens baby-nyheder kunne debatteres og gode råd blev flittigt delt.

Inklusiv god underholdning

Byggepladsen blev hurtigt et interessant ’show’ for Miku, at følge med i med sin faste plads foran vinduet. Det købte uvurderlige timer for forældrene, til lige at få pause en stund mens Miku holdt øje med gravkøer og kraner på skolebyggeriet.

Miku var for lille til at nyde vejens øvrige børn ved indflytning, men moderen nød rigtig godt af, at de var 3 andre mødre på barsel, på samme vej, og der blev aktivt drukket kaffe, spist kage og sludret mødrene i mellem. 

Miku har siden taget revanche med leg på vejen. Nu mødes Skovkvarterets små rollinger dagligt på vejen med deres gå-vogne, løbecykler, farvekridt og boldspil – og de har en fest. Vi voksne hjælpes ad med at holde øje med banditterne og får samtidig vendt verdenssituationen – og Skovkvarter-situationen.

De første i bydelen
I denne uge er det os, Sophie, Kim og Miku, som blogger her på siden. Vi var de aller, aller første beboere i Skovkvarteret, som ankom med flyttebil og papkasser.

Til venstre i vores "hoveddør" til rejsegilde - til højre er vi indflyttet, nu med baby 👶

Vi overtog nemlig nøglerne til vores rækkehus den 29. juni 2016 – og i den efterfølgende weekend flyttede vi officielt hertil og var de FØRSTE beboere i Skovkvarteret. Det er da en anderledes rekord😊 og en helt speciel følelse, at overtage noget der er helt nyt og ikke mindst, at stedet er vores!

Forventningens glæde
Vi skrev under på købsaftalen til rækkehuset i oktober 2015, da der ikke var andet end et hul i jorden der, hvor vi skulle bo. Vi fulgte spændt med i byggeriet med månedlige besøg, som til sidst blev til ugentlige besøg, fordi det gik så stærkt med udviklingen.
Vi havde vores familier fra både Jylland og Nordsjælland med på byggepladsen og i showroomet, hvor de blev trakteret med is og visning af materialer og indretningsmuligheder. Så allerede før vi flyttede ind, følte vi os hjemme i kvarteret.

Endelig kom dagen, hvor vi overtog nøglen og rykkede ind. Familie og venner blev lokket i flytte-fælden med lovning om kolde drikkevarer og sandwich fra Joe & The Juice. Og det tog da heller ikke mere end et par timer før det hele var på plads – selv dobbeltsengen som skulle ind via 1. salen, kom på plads ved hjælp af 3 stærke mænd som fik den skubbet op igennem den franske altandør.

Snart efter flyttede vores nærmeste naboer ind og vi var hurtigt i dialog omkring indretning af hus og praktiske ting som, hvordan vi taklede at få internet og TV.
Vi fandt hurtigt ud af, at hvis man vil, kan man sætte sit præg på området, ved at tage aktiv del i nærområdet, samt ved at dele sine oplevelser og tanker.

Om at bo på en byggeplads
Indrømmet, det var da en ’værre’ byggeplads vi flyttede til og det havde sine udfordringer, men det var vi også helt indstillet på. Det hele er jo nyt herude og måtte jo bringe nogle udfordringer  med sig, det forventede vi. Men den positive indstilling, ja-hatten på fra alle parter og viljen til at få det til at fungere godt, har bare været der fra starten af.

Byggestøj har der da også været, men det er ikke værre end, at vi blot kan lukke vinduerne, hvis det generer. Postmanden kunne heller ikke lige finde vej ind til os i starten og fik afleveret posten på parallel-vejen, heldigvis lærte de hurtigt, at vi fandtes i myldret af håndværkere.

Faktisk var det helt hyggeligt, at vi havde vores egen lille oase, gemt inde på ’byggepladsen’ i starten. Vi kom på fornavn med håndværkerne og drak kaffe med Tetris for at drøfte, hvordan vi fik de sidste ting på plads.

Så det kan godt være, at det er en ’værre’ byggeplads, men lysten og viljen til at gøre Skovkvarteret til et fantastisk sted er der i allerhøjeste grad og fællesskabet er helt i TOP!

Om at være heldig med vilje...
Den primære årsag til, at jeg gik på boligjagt i midten af 2015, var fordi tiden nærmede sig, hvor min søn skulle skrives op i skole.
Vi boede på daværende tidspunkt på Christianshavn, og jeg havde meget svært ved at forene mig med, at mine børn skulle gå i skole der. Jeg var ligeledes godt træt af brosten og følte slet ikke, at børnene kunne bevæge sig og lege ordentligt. Vi skulle kunne komme ud og lege mere frit og have grønne arealer omkring os🐞🐸🌳🍄🌸.
Med andre ord, jeg kunne mærke tiden i indre by lakkede mod enden og det var tid til at sætte børnenes behov mere i fokus.

Jeg brugte meget tid på at læse om skoler i København og blev hurtigt interesseret i Ørestad Skolen, som var "ratet" højt. Vi tog derfor med metroen til Amager, for at tjekke skolen og området, som jeg slet ikke kendte.
For at gøre en lang historie kort var vi solgte, da vi stod af på Vestamager Station og gik direkte over til Naturcenteret Amager og gjorde stop ved det store træskib. Jeg husker det som var det i går, at da vi kom til skibet udbrød Louie: her vil jeg bo!😅.

Og som sagt, så gjort! 12 dage efter havde jeg skrevet under på huset, en lejekontrakt for et år i Stævnen og børnene var skrevet op i institution. Jo jo jeg rider (næsten) samme dag jeg sadler🐎 - når mavefornemmelsen er der👊💪.

Til historien hører naturligvis timevis af læsning på nettet, forespørgsler hos folk i området, og besøg hos flere mæglere, samt banken, før pilen landede på Skovkvarteret.
Ligeledes minimum et par søvnløse nætter, hvor jeg lige skulle suge luft ind og overbevise mig om, at jeg nu var ved at træffe det rigtige valg - for det var altså en meget stor beslutning, som ville få kæmpe betydning for mig og mine børn de næste mange år.

Flotte modeller af den kommende skole, Kalvebod Fælled Skole. Det store hvide areal bliver til en stor fodboldbane, og vi er så heldige, at det ligger helt op til vores hus. Mon vi skal frygte knuste ruder ⚽😜

Trods det egentligt var tanken, at jeg ville vælge Ørestad Skolen, blev jeg hooked på den nye skole, Kalvebod Fælled Skole af åbenlyse grunde. Skolen har nemlig fokus på idræt, sundhed og bevægelse hvilket lige er i min ånd. Og når nu den skulle bygges og nærmest ligge en spytklat fra min baghave, ville det da også være dumt ikke at vælge den.

Billeder af byggeriet, som vi har fulgt på meget tæt hold. Vi venter i spænding på den står færdig, og Louie GLÆDER sig til at kunne løbe ud af havedøren og være i skole på 2 minutter.

Lige pt. fungerer det sådan, at skolen midlertidig ligger på Dyvekeskolen indtil byggeriet af den nye skole står færdig. Børnene kører med bus fra et opsamlingssted ved 8tallet og kommer retur i 2 hold senere på dagen. Det lyder måske besværligt, men det fungerer altså bare til UG, kryds og slange🐍.

Generelt har jeg kun positive ord at sige om min oplevelse med skolen. Undervisningen er god, der er gode kammeratskaber og det er altid kun glade børn der springer ud af busserne. Personalet er super engageret og især skolelederen; Maria Bælum har jeg stor tiltro og tillid til.

Undervejs i byggeriet har skolen været inviteret ud til forskellige begivenheder. Børnene har blandt andet for nylig fået den helt store rundvisning, og kan fortælle meget mere i detaljer om byggeriet end jeg kan😂.
Der var også et stort arrangement på byggepladsen i forbindelse med grundstensnedlæggelsen, hvor børnene havde haft udedag på fælleden inden de kom ned og deltog i festivitas🎉

Der var taler og fint besøg til grundstensnedlæggelsen, som eleverne også var inviteret med til.

Til grundstensnedlæggelsen blev også en tidskapsel nedlagt.  

Jeg er virkelig spændt på at følge udviklingen, og kan kun se, at det bliver en kæmpe succes. Efter sigende følges tidsplanen, og skolen skal således stå klar 1. maj 2018 i forbindelse med at næste skoleår startes op.

Det bliver så dejligt, når der om aftenen løber børn rundt og spiller fodbold på græsset, og jeg trygt kan sende Louie afsted. Ingen veje skal krydses og jeg kan tilmed følge med fra terrassen. Jeg udlever drømmen🙏

Ingen grønne fingre i Skovkvarteret

Med hus følger have og en masse hårdt og kedeligt arbejde - eller gør der? Grønne fingre kan jeg bestemt ikke prale af, og tanken om regelmæssigt at bruge flere timer på at klippe hæk, slå græs, luge og fjerne ukrudt, kan ikke ligge mere fjernt for mig.

Men ønsket om, at mine børn kan rende direkte ud og lege på gaden, og at jeg kan stå og lave mad i mit køkken, mens jeg kan holde øje med, hvad mine guldklumper laver udenfor, er de seneste år blevet større og større. Og minsandten om ikke det er, hvad jeg nu har fået. Min helt egen lille oase.

Min udsigt fra køkkenet (lasagne in the making) Englebørn, der tager en slapper med ipad på bænken.

Pudsigt nok nyder jeg faktisk, mod forventning, at holde fin orden, købe krukker og arrangere blomster og planter mv.🌼🌸🌺 Jeg tror faktisk, at mine naboer tænker deres om mig, når jeg IGEN fejer og rykker rundt på mine sager og skifter blomster ud, som jeg nemt kan bruge timer på.
Men altså, jeg nyder bare helt vildt, at gå der og nusse lidt og koble fra, mens børnene leger. Hvem havde troet det om mig?, og hvem havde troet, at det var muligt SÅ tæt på indre by.


Ren idyl hvis du spørger mig.

Haven, hvis altså man kan kalde den det, består af en forhave med fliser og en baghave som egentligt er en træterrasse med et lille stykke jord og egehæk foran.
I december var jeg en tur i Paris, mens mine forældre passede mine børn. Som en overraskelse havde de, sammen med børnene, sat løg mellem træerne - og hvad poppede op i foråret? - de smukkeste tulipaner og påskeliljer mv.🌼🌸🌺
Nøj, jeg blev glad og følte mig total voksen og overskudsagtig. EGEN HAVE på den fede måde, det tror jeg da vist nok. Og børnene har gået mindst lige så meget op i det som mig, og især den lille har adskillige gange rendt ud med vandkande for at vande de smukke blomster.



Lille stykke jord men plads til mange smukke blomster🌼

Nu skal det hele jo ikke gå op i, at arrangere blomster og planter, så jeg har selvfølgelig sørget for, at anskaffe mig en rigtig flyder sofa på terrassen. Jeg kan på ingen måde afvise, at jeg kommer til at ligge en del timer der med en god bog eller et koldt glas vand (læs: rosevin eller Gin&Tonic).

På vejen er der typisk en del aktivitet, hvilket jeg sætter stor pris på, og hvilket også var noget af det jeg håbede allermest på. Men når der er brug for en stille stund, er det altså muligt, trods husene jo ligger klods op ad hinanden. Så trækker jeg mig til baghaven og får noget privatliv på min vestvendte terrasse
.
Må indrømme, at jeg på et tidspunkt frygtede for, om det var muligt at få privatliv. Men det er altså meget op til en selv, hvor social og åben man vil være.
Livet på vejen vil jeg komme meget mere ind på i et senere indlæg - og det kan i altså godt glæde jer til at læse med om. For kedeligt er det altså ikke her på 'Wistoria Lane'.

Ahhhh her gider jeg godt ligge og dase🌞

Jeg er ikke kun blevet hus- og haveejer, næh til huset fulgte der også et lille skur med. Det troede jeg da aldrig, at jeg kunne få fyldt op. Men jeg skal da lige love for at der hurtigt kan komme ragelse derind.

For nok kan det være, at jeg ikke skal have hækkesaks og plæneklipper, men en kost og skovl mv. er det da blevet til. Og så må jeg bare sige, at vi har anskaffet i overflod af legetøj til udeaktiviteter. Det er en fest at kunne tegne med kridt, spille stigegolf, sparke bold, spille badminton, blæse sæbebobler eller skyde med vandpistoler med naboens børn. Her går vi ikke ned på børneudstyret 😅

Louie vasker cykel og Ida går tur med en af naboernes hund👼😃.

Kigger man ind i haverne tror jeg faktisk, at vi alle har anskaffet den obligatoriske weber gasgrill - mig selv inklusiv.
Jeg er desværre endnu ikke kommet i gang med at bruge den, og vi har også kun fået spist udenfor et par gange. Men jeg kan sige jer, at jeg virkelig glæder mig til at få det hele mere i brug og nyder hver gang, jeg opholder mig på mine udearealer.

Faktisk føles det som om, at huset bliver endnu større, når havedørene åbnes, og vi kan gå direkte ind og ud. Så hus og have behøver ikke at være en frygt i livet og hårdt arbejde. Jeg er blevet meget klogere og råber ren idyl og kan ikke leve uden nu.