tirsdag den 1. august 2017

De første i bydelen
I denne uge er det os, Sophie, Kim og Miku, som blogger her på siden. Vi var de aller, aller første beboere i Skovkvarteret, som ankom med flyttebil og papkasser.


Til venstre i vores "hoveddør" til rejsegilde - til højre er vi indflyttet, nu med baby 👶
Vi overtog nemlig nøglerne til vores rækkehus den 29. juni 2016 – og i den efterfølgende weekend flyttede vi officielt hertil og var de FØRSTE beboere i Skovkvarteret. Det er da en anderledes rekord😊 og en helt speciel følelse, at overtage noget der er helt nyt og ikke mindst, at stedet er vores!

Forventningens glæde
Vi skrev under på købsaftalen til rækkehuset i oktober 2015, da der ikke var andet end et hul i jorden der, hvor vi skulle bo. Vi fulgte spændt med i byggeriet med månedlige besøg, som til sidst blev til ugentlige besøg, fordi det gik så stærkt med udviklingen.
Vi havde vores familier fra både Jylland og Nordsjælland med på byggepladsen og i showroomet, hvor de blev trakteret med is og visning af materialer og indretningsmuligheder. Så allerede før vi flyttede ind, følte vi os hjemme i kvarteret.

Endelig kom dagen, hvor vi overtog nøglen og rykkede ind. Familie og venner blev lokket i flytte-fælden med lovning om kolde drikkevarer og sandwich fra Joe & The Juice. Og det tog da heller ikke mere end et par timer før det hele var på plads – selv dobbeltsengen som skulle ind via 1. salen, kom på plads ved hjælp af 3 stærke mænd som fik den skubbet op igennem den franske altandør.


Snart efter flyttede vores nærmeste naboer ind og vi var hurtigt i dialog omkring indretning af hus og praktiske ting som, hvordan vi taklede at få internet og TV.
Vi fandt hurtigt ud af, at hvis man vil, kan man sætte sit præg på området, ved at tage aktiv del i nærområdet, samt ved at dele sine oplevelser og tanker.

Om at bo på en byggeplads
Indrømmet, det var da en ’værre’ byggeplads vi flyttede til og det havde sine udfordringer, men det var vi også helt indstillet på. Det hele er jo nyt herude og måtte jo bringe nogle udfordringer  med sig, det forventede vi. Men den positive indstilling, ja-hatten på fra alle parter og viljen til at få det til at fungere godt, har bare været der fra starten af.

Byggestøj har der da også været, men det er ikke værre end, at vi blot kan lukke vinduerne, hvis det generer. Postmanden kunne heller ikke lige finde vej ind til os i starten og fik afleveret posten på parallel-vejen, heldigvis lærte de hurtigt, at vi fandtes i myldret af håndværkere.

Faktisk var det helt hyggeligt, at vi havde vores egen lille oase, gemt inde på ’byggepladsen’ i starten. Vi kom på fornavn med håndværkerne og drak kaffe med Tetris for at drøfte, hvordan vi fik de sidste ting på plads.

Så det kan godt være, at det er en ’værre’ byggeplads, men lysten og viljen til at gøre Skovkvarteret til et fantastisk sted er der i allerhøjeste grad og fællesskabet er helt i TOP!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar