søndag den 27. august 2017

Som naboer vi dele...

Kender i det der med, at få det forkerte ben ud af sengen (og lidt for langsomt), eller at gå i gang med at lave mad, for så at finde ud af, at man mangler et æg, eller er løbet tør for mælk🥛🥚🧀🥕. Her på vejen og i kvarteret er der råd for den slags.

Når lokummet brænder
Jeg har et par gange spurtet ind til naboen i natskjorte og med morgenhår og et vildt blik i øjnene. Lettere desperat har jeg spurgt, om de kunne tage Louie med op til skolebussen😱. Kun en enkelt gang er vi kommet for sent til bussen (hvis man ikke tæller de gange med, hvor vores lille hvide dyt nærmest har spærret for bussen)
Heldigvis er Louie efterhånden blevet så stor, at han nu selv cykler hen til opsamlingen, så han slipper for pinlige episoder😂.


Vi fik lov at låne en el ladcykel en aften hvor Louie og jeg var alene hjemme. Nøj vi hyggede og legede turister i egen by. Tak kære naboer🙏🙏
En sød tand
Men det der med at mangle noget til maden eller lignende, det sker ret tit, men heldigvis (og gud ske tak og lov for det) er det også min dør, der bliver banket på.
Faktisk har folk hurtigt fundet ud af, hvor man skal skaffe de forskellige ting, og jeg tror ikke, der er nogen, der IKKE ved, at jeg altid ligger inde med cola zero.

Det samme gælder med søde sager, selvom det ofte ender med, at jeg alligevel løber tør og via messenger må forsøge at skaffe lidt sukker, så jeg kan 'komme igennem' aftenen. Og jeg ved lige hvor jeg skal spørge, og er der ikke bid der, ved jeg godt hvem jeg dernæst skal spørge😂.


Dette billede modtog jeg en aften, og så gik der ikke mange sekunder før vi fyldte en bil, og kørte efter snolder haha🍫🍭

Som naboer vi dele
Også børnene låner og deler gerne ud af deres legetøj (bevares der er da MIIIIIN perioder hos de fleste børn, men vi løser det). Vi har, mens vi venter på vores legeområder, samlet en del blandet legetøj til fri afbenyttelse i et hjørne af vejen, og det har børnene stor glæde af.

Da vi lige flyttede ind, var det mest værktøj osv. der gik på runde, men i takt med at vi kender hinanden bedre, er der næsten ikke grænser for, hvordan vi hjælper hinanden. Jeg har flere gange vandret af sted med en leftover fra aftensmaden eller selv blevet budt på en rest, eller en is, eller lignede ude på vejen en solskinsdag. #homesweethome


Babyalarm-sitter eller noget
Som alene-mor er jeg ret ofte hjemme om aftenen, så det er meget oplagt at lade mig være babyalarmholder, mens der eksempelvis festes i Royal Arena til diverse koncerter eller holdes runde fødselsdage mv.
Så kan jeg lige spurte ind til en nabo og give en sutteflaske eller stikke en sut i munden på en lille bebs, hvis der kommer en lille lyd.
Jeg kan sågar også lufte hund, hvis det trækker ud (jeg håber jeg lyder lidt bitter haha).

Sådan ser det ud, når jeg har trukket babyalarm-sitter tjansen😂😂

Kendskab og fællesskab
Jeg har som tidligere nævnt boet i København i 20 år, men jeg har aldrig rigtig kendt mine naboer og har faktisk knap vidst hvem der boede i min opgang, de steder jeg har boet.
Så det er simpelthen så befriende, at være kommet til et sted, hvor man både hilser, taler sammen, kender hinanden og ikke mindst, hjælper hinanden.

Jeg tager trygt fra mit hus, for jeg ved, der er nogen, der kigger efter det og sørger for at tømme min postkasse og vande mine planter både inde og ude. Det er så rart at vide, at jeg ikke er helt alene, og det fælleskab har jeg bare længtes efter nærmest lige siden jeg flyttede fra Jylland. 

#TakForHjælpen #DetErGuldVærd #MedHjælpBliverAltingBareNemmere&Sjovere



Ingen kommentarer:

Send en kommentar