lørdag den 30. april 2016

Ørestad og børn i byen🙌

Hulebyggeri, rulleskøjteløb og leg ude på vejen med naboens børn. Dejlige minder fra en barndom i provinsen – og noget vi gerne vil kunne give videre til vores børn🏡🎉😍

Ørestad for børn og barnlige sjæle
For hver gang vi slæber barnevognsliften op til 4. sal, glæder vi os lidt mere til at bo i hus istedet for lejlighed. Og hvor bliver det godt at kunne stille sit barn udenfor og sove - på fx terrassen eller tagterassen. Og bedst af alt - der er ingen biler, så Wilbert kan lege ude på vejen med naboens børn!

På vores tidligere omtalte ’for og imod liste’ fyldte netop dét, at kunne lukke sit barn på vejen og lege, meget. For Ørestad ER bare et børnevenligt foretagende og efter vores mening et mekka for børnefamilier – især når man som os elsker udeliv og dét at være fysisk aktive.

Et par børnevenlige plus’er ved Ørestad
👊 Skovkvarteret er bilfrit område

👊 Fælleden til at få drønet energi af - på ben eller hjul

👊 Fodboldbane lige uden for vores terrasse til Wilbert

👊 Legepladser til store og små

👊 Byparken: en ny gigantisk baghave for Ørestads beboere med bl.a. rutchebaner, klatrestativer, sandkasser, gynger og til børn i alle aldre.

👊 SPRITNY skole tæt på- Kalvebod Fælled Skole (med sport som fokusområde)

👊 SPRITNY integreret vuggeskue tæt på - Lillearena (desværre allerede temmelig populær derude - f*** en lang venteliste!)


Et udsnit af Ørestads mange udendørs legepladser❤

Skovkvarteret steg derfor hurtigt i grader på vores beslutningsbarometer, da det ligger perfekt placeret ift. Fælleden – der giver os den friske luft, daginstitutioner og alle de udendørs børnevenlige arealer, som allerede er etableret derude😝👐

Ingen kommentarer:

Send en kommentar