mandag den 7. marts 2016

Vi har været ude og kigge på Skovkvarteret – igen


And we like! 😍
Det småregnede i går, men det var heldigvis ret vindstille. Så på metroen med os – fra Frederiksberg til Vestamager st. – 20 minutter. Dét kan enhver forvænt bybo’er vist lige overskue. Hurra for metro 😊

Vi har researchet lokalplaner, kigget plantegninger og gloet os helt rundtosset på Google Street View, for at danne os et indtryk af vores fremtidige kvarter. Men nu var vi bare nødt til at se på sagerne igen.

Hver gang vi har været i Ørestad, har det været med følelsen af ”øj, det er nice det ligger så tæt på metroen det her, det kan da ikke gå helt galt”. Vi gik derfor rundt derude og kikkede på, hvordan det hele havde udviklet sig siden sidst – nu havde husene endda fået sten på, og man kan efterhånden se, at det hele tager form.

Vi var også henne og kikke nærmere på den så småt etablerede byfælled og Royal Arena, hvor de virkelig har fået fingeren ud! De er ved at lægge "trælamellerne" på facaden, og det ser så flot ud. Det gør altså ikke noget at have udsigt til den hver dag. Byggenørden Henrik var i hvert fald temmelig opslugt. Snart kan man jo se det blive taget i brug – super spændende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar