torsdag den 27. juli 2017

Ingen grønne fingre i Skovkvarteret
Med hus følger have og en masse hårdt og kedeligt arbejde - eller gør der? Grønne fingre kan jeg bestemt ikke prale af, og tanken om regelmæssigt at bruge flere timer på at klippe hæk, slå græs, luge og fjerne ukrudt, kan ikke ligge mere fjernt for mig.

Men ønsket om, at mine børn kan rende direkte ud og lege på gaden, og at jeg kan stå og lave mad i mit køkken, mens jeg kan holde øje med, hvad mine guldklumper laver udenfor, er de seneste år blevet større og større. Og minsandten om ikke det er, hvad jeg nu har fået. Min helt egen lille oase.

Min udsigt fra køkkenet (lasagne in the making) Englebørn, der tager en slapper med ipad på bænken.

Pudsigt nok nyder jeg faktisk, mod forventning, at holde fin orden, købe krukker og arrangere blomster og planter mv.🌼🌸🌺 Jeg tror faktisk, at mine naboer tænker deres om mig, når jeg IGEN fejer og rykker rundt på mine sager og skifter blomster ud, som jeg nemt kan bruge timer på.
Men altså, jeg nyder bare helt vildt, at gå der og nusse lidt og koble fra, mens børnene leger. Hvem havde troet det om mig?, og hvem havde troet, at det var muligt SÅ tæt på indre by.


Ren idyl hvis du spørger mig.

Haven, hvis altså man kan kalde den det, består af en forhave med fliser og en baghave som egentligt er en træterrasse med et lille stykke jord og egehæk foran.
I december var jeg en tur i Paris, mens mine forældre passede mine børn. Som en overraskelse havde de, sammen med børnene, sat løg mellem træerne - og hvad poppede op i foråret? - de smukkeste tulipaner og påskeliljer mv.🌼🌸🌺
Nøj, jeg blev glad og følte mig total voksen og overskudsagtig. EGEN HAVE på den fede måde, det tror jeg da vist nok. Og børnene har gået mindst lige så meget op i det som mig, og især den lille har adskillige gange rendt ud med vandkande for at vande de smukke blomster.



Lille stykke jord men plads til mange smukke blomster🌼

Nu skal det hele jo ikke gå op i, at arrangere blomster og planter, så jeg har selvfølgelig sørget for, at anskaffe mig en rigtig flyder sofa på terrassen. Jeg kan på ingen måde afvise, at jeg kommer til at ligge en del timer der med en god bog eller et koldt glas vand (læs: rosevin eller Gin&Tonic).

På vejen er der typisk en del aktivitet, hvilket jeg sætter stor pris på, og hvilket også var noget af det jeg håbede allermest på. Men når der er brug for en stille stund, er det altså muligt, trods husene jo ligger klods op ad hinanden. Så trækker jeg mig til baghaven og får noget privatliv på min vestvendte terrasse
.
Må indrømme, at jeg på et tidspunkt frygtede for, om det var muligt at få privatliv. Men det er altså meget op til en selv, hvor social og åben man vil være.
Livet på vejen vil jeg komme meget mere ind på i et senere indlæg - og det kan i altså godt glæde jer til at læse med om. For kedeligt er det altså ikke her på 'Wistoria Lane'.

Ahhhh her gider jeg godt ligge og dase🌞

Jeg er ikke kun blevet hus- og haveejer, næh til huset fulgte der også et lille skur med. Det troede jeg da aldrig, at jeg kunne få fyldt op. Men jeg skal da lige love for at der hurtigt kan komme ragelse derind.

For nok kan det være, at jeg ikke skal have hækkesaks og plæneklipper, men en kost og skovl mv. er det da blevet til. Og så må jeg bare sige, at vi har anskaffet i overflod af legetøj til udeaktiviteter. Det er en fest at kunne tegne med kridt, spille stigegolf, sparke bold, spille badminton, blæse sæbebobler eller skyde med vandpistoler med naboens børn. Her går vi ikke ned på børneudstyret 😅

Louie vasker cykel og Ida går tur med en af naboernes hund👼😃.

Kigger man ind i haverne tror jeg faktisk, at vi alle har anskaffet den obligatoriske weber gasgrill - mig selv inklusiv.
Jeg er desværre endnu ikke kommet i gang med at bruge den, og vi har også kun fået spist udenfor et par gange. Men jeg kan sige jer, at jeg virkelig glæder mig til at få det hele mere i brug og nyder hver gang, jeg opholder mig på mine udearealer.

Faktisk føles det som om, at huset bliver endnu større, når havedørene åbnes, og vi kan gå direkte ind og ud. Så hus og have behøver ikke at være en frygt i livet og hårdt arbejde. Jeg er blevet meget klogere og råber ren idyl og kan ikke leve uden nu.


tirsdag den 25. juli 2017



Hej, jeg hedder Pernille
Jeg er nybagt blogger og beboer i Skovkvarteret, i et af rækkehusene. Her bor jeg med mine skønne børn, Louie Waldemar på knap 7 år og Ida Caroline på 2,5 år.

Til rejsegilde - i vores hus i november 2015
Jeg er faktisk den allerførste beboer der skrev under og købte hus her i Skovkvarteret, helt tilbage i maj 2015. 
Jeg var ikke den første der flyttede ind, men jeg føler faktisk jeg flyttede ind, længe før jeg modtog nøglen🔑.

Egentligt føles det som om, jeg 'flyttede ind' kort efter, jeg skrev under. For jeg har godt nok opholdt mig mange timer på den byggeplads. I forbindelse med jeg købte huset flyttede jeg nemlig til Ørestad og boede til leje i det byggeri, der hedder Stævnen (som ligger helt ud til fælleden mod syd foran det smukke træskib, som er helt genialt for børn at lege i) alt imens mit fine hus blev bygget. 

Her får jeg nøglen til mit hus i august 2016
Det har betydet, at jeg næsten hver eller hver anden weekend var et smut forbi byggepladsen/salgspavillonen for at følge med i byggeriet på tæt hold. Mine børn var nemme at lokke med, for især min søn fandt jo hurtigt ud af, at der var gratis is at hente i fryseren og en sandkasse med en gravko udenfor pavillonen til fri afbenyttelse. Og indrømmet, det lokkede da også moderen, især de weekender hvor der har fint besøg fra ismejeriet.



Jeg deltog naturligvis også i alle de Tetris arrangementer, der er afholdt undervejs. Således var jeg med til fællesspisning i efteråret 2015, hvor de første købere kunne mødes til en uformel aften, hvor vi spiste lidt god mad og skålede med hinanden. Aftenen bød også på muligheden for, at byde ind med, hvad man kunne have af ønsker for fællesrummet/-huset (vi skrev hver især ønsker ned på papir, som siden er blevet brugt ifm. indretningen af fælleshuset - altså ik papirerne men ønskerne).

Rejsegilde med klovnerier og pølser på grillen
Dernæst var der rejsegilde hvor der var disket op med pølser på grillen, en klovn, der lavede balloner til børnene og kaffevogn der bryggede diverse varme drikke i et væk og meget meget mere. Der er aldrig blevet sparet, når det kommer til arrangementer, og hvad der er blevet disket op med. Således var der også skruet godt op for hyggen, da det var blevet tid til indflytterfest og sommerfest Og søreme om ikke også Tetris sørgede for at invitere de første tilflyttere til vejfest, ligesom der også var julehygge da vores fællesrum blev indviet. 


Jo jo det er muligt jeg først flyttede ind 1. august 2016, men jeg kendte nærmest mine naboer længe inden, og det virker som om, jeg allerede har boet her meget længe målt både på det sammenhold/kendskab vi har til hinanden her på vejen, og på de timer jeg har opholdt mig i området. 



De kommende 7 uger vil jeg og 3 andre familier fortælle en masse om, hvordan det så er at bo her i Skovkvarteret. Hvordan er fællesskabet? Hvad var vores tanker bag at flytte hertil? og er ønskerne blevet indfriet? Hvem bor her? Hvordan er børnelivet her og meget meget mere.

Håber i har lyst til at læse med de næste 7 uger

tirsdag den 1. november 2016

Endelig landet i Skovkvarteret🍁🎃

Så blev det endelig vores tur til rykind på den lille vej🔑🏡 Vi har boet i huset i 3 dage og er VILDE med det😜 

Med udsigt til fælleden, gravmaskiner og kraner (sidstnævnte til Wilberts store fascination), er vi faktisk ret overraskede over, hvor lidt man bemærker byggepladserne👍  Vi sidder fx lige nu i vores køkken-alrum, Wilbert sover på sit nye fine værelse og man kan kun høre en svag brummen udenfor. 
Med gode venners hjælp gik den her fra fyldt til tømt på 25 min!
Vi bød de hårdtarbejdende på Frederiksbergs bedste sandwiches og nettos koldeste øl.

Haloween-hygge og sene nattetimer
Vi har allerede haft nogle vildt hyggelige dage her med besøg af nysgerrige naboer og fået hjælp til flytning. Og igår var Wilbert og jeg på "slik-eller-ballade" besøg hos Louis og hans mor Pernille, der troligt sad og ventede på besøg med en stor skål slik. Louis var ret træt af, at han var den eneste på vejen, der havde været på tur. Ja, det er ikke altid lige let at være foregangsmand på en vej blandt små rollinger. Men en HØST han havde gjort sig ovre i 8-tallet😂 

Den terrængående er blevet indviet som klapvogn med dertilhørende sovepose☝


Vi har været ret heldige (indtil idag) med vejret, så det er blevet til en god lang gåtur på Fælleden - god adspredelse til flytterod btw. Vi er selvsagt lidt trætte, men så er det altså noget af et energi-boost, at vågne op med udkik til en blå himmel, græssende køer og Fælledens flotte efterårs-farver🍁🍂🍃 Som tidligere nævnt - det' ren Morten Korch / "mini-Jylland" det her Ørestad Syd.

Vi svømmer altså i plads!
Ligesom vi havde forventet larm fra dag 1, havde vi regnet med plads-udfordringer hvad angår vores ting - nu hvor der hverken er kælder eller loftrum, som vi er vant til. Men indtil videre, så har vi fået plads til alt...deriblandt diverse bras, som det ikke lykkedes os at sælge på DBA inden flytningen. Overflod af skabsplads, indbygningsskabe og et gæsteværelse gør selvfølgelig også underværker i den sammenhæng😊 

Det er desuden vildt at W sover på eget værelse og at vi er nød til at råbe til hinanden (#firstworldproblem). 

Den der basse sover nu på EGET værelse på EGEN etage👆 

Det skal nok blive godt det her; Louis skal nok få nogle flere med på sin Halloween-rundering, byggeplads larm og rod vil fortage sig og om lidt sidder man i shorts på terrassen og griller. Men først er der en julefest på vejen at se frem til😃  

Roger over herfra! W er lige vågnet og vi skal vel igang med dagens to-do's😤 

tirsdag den 25. oktober 2016

Så fik vi vores hus🔑🎉

Igår fik vi overdraget nøglerne til hus - også kaldet afleveringsforretning, hvor køber og sælger mødes og huset gennemgås for eventuelle fejl og mangler. Huset blev gennemgået rum for rum👍
Der skal åbenbart en kø af mænd til for at vurdere et rullegardin😂
Alt blev gennemgået - inde og ude☝ 
Rådgivere til huskøb - skal, skal ikke? 
Man kan jo vælge at købe hus uden advokat og rådgiver og derfor spare en masse penge. Meeen som førstegangskøber har man jo nok tendens til at være lidt en pivskid, der er bange for at overse den mindste detalje. De andre på vejen havde hyret en rådgiver og det valgte vi også at gøre😊  Det rare ved at hyre rådgivere til henholdvis det juridiske og byggesagkyndige (eller hvad man kalder det) er, at man har nogen at gå til, hvis der er noget de eller vi har overset = tryghedsfaktor😌 

VI HAR HERMED ET HUS I ØRESTAD OG EN LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG😂!!! Aldrig havde jeg tænkt den dag skulle komme, meen det er jo også kun for en kort bemærkning. I skrivende stund er Henrik ude i huset og jeg glææææder mig til at vi kan vinke endeligt farvel til egoistlejligheden og de psykopatiske trapper her på Frederiksberg👋😜