Flere og flere flytter ind

Det var sådan, at da vi flyttede ind i vores hus, var vi kun ganske få familier her på vejen, da kun første etape af huse var ved at være færdigbygget. Det har nok helt naturligt været medvirkende til, at sammenholdet mellem os 8-10 familier har været ekstraordinært godt og hurtigt har dannet grobund for gode og tætte venskaber. Vi er ikke kun naboer, heldigvis.

Det med hus var nyt for os alle, så vi har brugt hinanden i stor grad, til at få det hele til at spille. Der er altså meget at se til, når man flytter ind i nybyggeri og tilmed i et helt nyt område, hvor der knap var gjort klar til at kunne se tv og logge på internettet. Men med fælles hjælp, kom vi meget hurtigt meget langt.

Den lille nybyggerkerne
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ind i mellem tidligere har talt om, hvordan det mon ville blive, når der flyttede flere ind. Vi følte nok lidt, at vi egentligt havde nok i hinanden og værnede lidt om vores lille 'kollektiv' her på vejen. 
Men disse tanker er gjort til skamme, for hver gang der er flyttet nye ind, er 'kollektivet' bare blevet større. Personligt synes jeg, her umiddelbart er en perfekt sammensætning af forskellige mennesker og familier, og jeg fornemmer, vi klikker godt sammen på kryds og tværs. Det er klart, at jo flere vi bliver, jo svære bliver det, at være tætte med alle, og helt naturligt taler man nok mest med dem, der bor tættest på.

Men jeg føler mig heldig med alle disse nye bekendtskaber og naboer, og ser frem til at få hilst på de senest tilkomne og lære endnu flere at kende. I længden ville det da også bare blive alt for kedeligt med en vej med 10 familier midt på en byggeplads, så tak fordi byggeriet skrider frem og vejen består af mange mange flere end 10 husstande og velkommen til alle nye.

Godaw og velkommen - her er plads til alle i Skovkvarteret 🐼🐷🐸🐳

Børn som icebreakere
Alle der har købt hus eller lejlighed i Skovkvarteret er koblet på en form for intranet, kaldet Borigo, hvor vi kan kommunikere med hinanden, og hvor Tetris kan lægge beskeder ud til os, hvis vi skal være opmærksom på et eller andet. Har vi spørgsmål, gælder det også, at vi kan kommunikere med Tetris via intranettet. 

Vi fandt hurtigt ud af her på vejen, at vi også ville lave vores egen lille facebookgruppe. Det var lidt mere privat, og her kunne vi lynhurtigt og mere uformelt formidle diverse informationer og erfaringer mv. I takt med der flytter flere og flere ind kommer der også flere medlemmer i facebook gruppen - for her er alle velkommen og alle bliver hørt.

Når hjemis pludselig lægger vejen forbi kan det nok være, vi samles på vejen - og det ret så hurtigt ha-ha. Og at hjemis kommer forbi betyder vel også, at vi nu er ved at være et kendt område med en del mennesker 

Inden for kort tid flytter der en masse nye beboere ind i lejeboliger, der er blevet opført, som en del af Skovkvarteret. Det bliver spændende at se, hvordan vi får integreret os med dem, men vi håber meget på, at det kun skaber endnu mere liv, og at vi kan bruge hinandens grønne områder og legeområder når alt står færdigt.

Mon ikke især børnene hurtigt finder hinanden, og så er det jo ofte nemt derfra. Det er i hvert fald min erfaring, at børn er en rigtig god icebreaker og at børn hurtigt opdager hvis der er nye potentielle venner i nabolaget. 

Legepladser i nærområdet

At bo i en bydel under udvikling og ha´ hus mere eller mindre på en byggeplads (som heldigvis stille og roligt svinder ind) indbyder faktisk til mange timer, hvor børnene gladelig følger med, når maskinerne arbejder og graver og løfter mv.

Men en legeplads kan man jo ikke ligefrem kalde det, om end mine børn gerne fornøjer sig med at kravle op på jordbakker (trods mor siger nej, og så i stedet står og råber pas nu på😱), og kaster med lidt sten, eller hopper rundt i store vandpytter, når det har regnet.

En fræk Ida, klar til at spæne igennem en vandpyt☔

I Stævnen var vi vant til en fantastisk legeplads i gården, som flere af de omkringliggende institutioner ofte besøger på deres små ture. Så vi blev altså ret glade da Lille Arena flyttede til de nye lokaler, hvor Ida også var så heldig at få en plads, og den tilhørende store natur legeplads åbnede. Det er en lækker legeplads!.

Ida er SÅ klar på det nye klatrestativ

Når klokken slår 17, og institutionen lukker, så åbner legepladsen op for alle, og det gør vi altså af og til brug af. Louie spiller især meget fodbold på den lille fodboldbane, og vi samler gerne en flok drenge og tager med, så de kan få en kamp ud af det⚽.

Faktisk er Louie blevet så stor, at han godt selv kan gå en lille tur derover, hvilket er et ret stort skridt for os - STORE dreng❤❤

Der spilles bold til den store guldmedalje⚽ 5 små mod 3 store drenge (de små vandt - sådan!)

De to andre institutioner i nærområdet har også legepladser, man frit kan benytte efter lukketid. Jeg synes legepladsen det er dejligt at veksle lidt imellem de tilbud der er.
I de snart 2 år vi har boet her, har bydelen udviklet sig med lynets hast⚡, og det glæder mig at se, at der stille og roligt begynder at dukke små natur legeoaser op rundt omkring.

Ifølge lokalplanen kommer der jo til at ske en helt masse, og os der har ventet længe nu, bliver virkelig glade, hver gang der dukker lidt nyt op - det pynter virkelig bare og bydelen kommer til at syne mere færdig🌲🌻.

Vi er også spændte på at få små legeområder integreret i Skovkvarteret, selvom vores kreative børn heldigvis sagtens kan lege på gaden uden legepladser⚽

Ligesom lillesøster synes Louie, at det store klatrestativ i Lille Arena er fedt - og også lidt svært, hvorfor man nogle gange må ned og 'smage' på sandet😛

Jeg ved, at der også er en masse gode tilbud, når man bevæger sig om på den anden side af Royal Arena og Fields, men det er bare sådan, at jeg befinder mig så godt her i Arenakvarteret, og heldigvis synes, der er nok at give sig til i egen bydel. Så vi har stadig til gode at udforske Byparken. 

Fælleden som legeplads

Så er det mig Pernille igen😉, som sammen med Louie og Ida skal berette lidt om livet her i vores lille andedam Skovkvarteret.
 
I vores tid i Ørestad Syd har vi brugt Fælleden adskillige gange. Vi kalder den for Den Store Legeplads😛.
Alle årstider indbyder til leg og gode oplevelser. Hvis vi bare skal på en kort tur, er det typisk skibet, der leges på. Det er som om, at trods der jo egentligt ikke er så meget at gøre der, er det bare et hit blandt børnene.
 
I weekenderne, hvor vi har mere tid, cykler vi gerne rundt. Vi har flere gange cyklet lange ture og blandt andet været forbi Golfbanen, hvor der går hundredvis af store gæs (okay, overdrivelse fremmer forståelsen), og hvor man på en strækning cykler langs togskinnerne, så vi kan tælle vogne, når der kommer tog forbi🚂. Spisestedet ved Golfbanen serverer i øvrigt den lækreste brunch, bare så i lige ved det.


Fra en af de første solskinsweekender i år☀😎. Ved siden af Store Høj er der en sø med flere fugleudkigsposter og en træbro gennem sivene fra den ene bred til den anden, som er super hyggelig og spændende at gå over. Dyrelivet er fantastisk og når solen skinner er her bare "pictureperfect"

Samme dag kom vi også forbi søen ved Naturcenteret og låner fiskenet, så årets første haletudser kan jagtes🐸. Vi så også biernes bo, hvor Louie kunne berette, at dronningen er den bi med den store hvide plet - ja han har lært noget i skolen og gennem hans tid i børnehuset 8-tallet, som har naturlinje👏.

Andre ture er gået gennem skoven og helt ud til vandet eller langt ud af vejen, der har Naturcenteret og flere store bakker på venstre side. Når vi er på de lange ture napper vi madpakker med, hvilket børnene synes er enormt hyggeligt. Så gør vi holdt et par gange, så Louie bedre kan klare turen. Ida er for lille til selv at cykle, så hun nyder livet og sidder og griner bag på sin oksende mor😂

Når vi ikke lige er til de store cykelture, går der hurtigt leg i den ved Naturcenteret. Her er der adskillige muligheder og vi suger det hele til os, og opdager nye ting hver gang vi er der. Vi har efterhånden fisket en del gange, og også fårene er flittigt besøgt.
Tarzanstien, som er en 'natur-forhindringsbane', skal også altid lige gennemføres et par gange.

På vej hjem fra 0.A's sommerfest, afholdt på pladsen foran Naturcenteret. Der var både snobrød og pølser samt skumfiduser på bålet, ligesom der var arrangeret skattejagt, og der blev leget på Tarzanstien. Louie løfter Ida over lidt mudder - det er da søskendekærlighed på højt plan😍😘❤













Skal man holde fødselsdag eller have en stor komsammen, kan jeg på det kraftigste anbefale at tage på Fælleden. Der er nogle indhegnede områder man, vist for et mindre beløb, kan booke. Så er der overdækkede bænke og borde, og der er separat bålplads. Alternativt er det bare med at slå sig ned, hvor man vil, i det meget store område.

Der er også et spisested ved Naturcenteret; Traktørstedet, som har rigtig god mad og afholder fællesspisninger og musikaftener mv. Deres brunch kan jeg varmt anbefale samt deres varme boller og kakao en kold efterårsdag eller en is, når solen skinner🍦☕.

Også om vinteren har vi brugt at tage på tur på Fælleden. Hver årstid har sin charme og man oplever naturen fra forskellige sider. Er vi heldige, at der er sne, tager vi til Store Høj, som forvandles til en kæmpe kælkebakke til stor fornøjelse for både store og små☃⛄.

Som i nok kan læse, er det ikke for sjovt, at vi kalder fælleden for den store legeplads🙏🙏

Institutions-junglen i Ørestad

At få et barn i vuggestue/børnehave i Ørestaden kan være noget af en udfordring, da institutionspladserne endnu ikke følger trop med antal unge tilflyttere og deres børn.

Vi havde gjort vores research og besøgte de institutioner, der var tæt på Skovkvarteret. Vi endte med at vælge Lille Arena pga. deres idræts-profil og 8-tallet med deres natur-profil.
Behovsdatoen havde vi sat til den 1. marts – og arrangeret pasning af både mormor og farmor, såfremt vi ikke fik plads.

Vi indså dog hurtigt, at det at få plads havde lange udsigter. Heldigvis kom en ny institution på banen, en ny integreret institution; Børnehuset Jorn, som ville åbne i marts måned. Så vi valgte at flytte vores plads, fra det ellers så attraktive Lille Arena.  

Mikus glæde er vist ikke til at tage fejl af 😅

Lidt heldig har man lov at være

Da den 1. april nærmede sig og pasningsmulighederne inden for familien blev svær, begyndte vi at kigge efter privat dagpleje, og fik faktisk hurtigt en plads.

Den dag vi skulle underskrive kontrakten til privat-pladsen, kom det længe ventede brev i e-boks; Miku havde fået plads i Børnhuset Jorn pr. 1. maj!  Vi følte os lidt heldige, at tingene faldt på plads alligevel.

Jorn er en helt ny institution, som er placeret i midlertidige barakker, imens deres nye bygning er under opførsel.
Vi blev taget så godt i mod, som familie og selv de mindste bekymringer, vi måtte have haft, blev hurtigt slået ned. Personalet i Jorn er professionelle og prioriterer børnene først, altid.

Vi blev taget så godt i mod af personalet i Børnehuset Jorn 👶👶👶👶