Falck og fuld fart frem

Herhjemme ligger vi vandret med de sidste detaljer ift. overtagelse af huset. Vi har en advokat, en bankmand og en baby der konstant hiver i os, så vi render mildest talt rundt😱

DOG har vi tid til at lære hvad man gør, hvis ens baby nu skulle få et æble galt i halsen. Vi har nemlig været på Falcks Førstehjælpskursus for børn 0-4 år. Det burde alle børnefamilier gøre, det var simpelthen så godt - nok også fordi Ib brandmand (tykke Ib, som han kaldte sig selv) var ret underholdende - hvor grotesk det end må lyde emnet taget i betragtning. Vi lærte om alt lige fra montering af autostol til brandsår og feberkramper👊

Godt nok er 5 timer med ulykker og skrækhistorier lidt hardcore for psyken, men vi havde det også ret sjovt. 

Og ja, det ER blevet relevant at holde mere øje med Wilbert, for han har fundrt ud af at flytte sig fra rum til rum😱

Indflytningsklar vol. 1 - når man slår op med byen!

De seneste uger har venner og familie spurgt os "er I ved at være klar?" Mentalt, ja - praktisk, nej. 

Vi blev for alvor mentalt klar til at flytte fra byen i søndags. Her blev samtlige af foreningens opgange nemlig totalt rippet for barnevogne + tilbehør, cykler, løbehjul osv. Saftsuseme bittert, når vi flytter lige om lidt😖  

By-break up?

Så ja, i disse dage er vi lidt trætte af livet som bybeboer - mest pga. tyverierne, men også når man bliver vækket af spritstive teenagere der råber og skriger lørdag nat og selvfølgelig de forpulede trapper op til 4. sal med 9,6 kg's baby + diverse habengut😒💦 Måske skyldes al den brok, at vi mentalt er på vej væk herfra og derfor vælger at se at det negative vi slipper for.  

For jov vi ELSKER BYEN; elsker København særligt om sommeren, Tivoli der er pyntet til Halloween, at tage kanalrundfarten med kolde øl og vennerne fra Jylland, at prøve nye spændende restauranter og at der ALTID er noget eller nogen at se på😜 Vi ville begge omkomme, hvis vi boede på en sløj villavej i en mørk 70'er-sag. Uden tvivl. 

Et stykke med Fælled👍

Men Som tidligere nævnt lavede vi en prioriteringsliste over hvad der var vigtigt for os, hvis vi skulle flytte lidt væk fra byen:

1. Vi vil ikke for langt væk fra byen = vil vil bo tæt på en metro 
2. Vi vil have plads til 2 børn/overnattende gæster bag en lukket dør
3. Vi vil have frisk luft og grøn natur omkring os 
4. Vi vil have som minimum have en terrasse - og allerhelst en have

Her er top-5 over hvad vi glæder os mest til at få ude i Skovkvarteret👇
🏠 MERE PLADS
- Så jyske venner og svigermekanikken kan overnatte bag en lukket dør.
- Så Wilbert kan få alle sine dåbsgaver pakket ud på sit værelse.
- At man kan være på hver sin etage, hvis den anden nu er irriterende😜

🎉 ALT ER NYT
- Nye ikke-knirkende trægulve og klinker med gulvvarme (ahhh).
- Nye vinduer som ikke trækker og ikke ligner noget et barn har malet.
- Duften af ny maling og nyt hus er jo fantastisk. 
- Nye daginstitutioner (fra vuggestue til skole) til Wilbert. 

🌱 GRØN NATUR OG FRISK LUFT
- Frisk luft i lungerne og en løbetur på Fælleden
- Solnedgangen over Fælleden hver aften 
- Luft i overført forstand, altså over hovedet og omkring sig - selvom vi bor tæt.

🙌 NABOSKAB 
- Vi VED at der venter os gode naboer derude, vi har jo ligesom mødt dem.
- Vi glæder os til, at se Wilbert vokse op i bilfri zone og løbe omkring med nabobørnene.

🌆 BYEN ER TÆT PÅ
- København i alt sin pragt (listen over hvorfor'er er jo lang) er kun 12 min væk!
- Frederiksberg er kun 20 min væk! 

Vi har også snakket om hvor fedt det bliver at "tage på tur" til Frederiksberg med metroen og fx tage Wilbert med i ZOO😍 For nej, vi kan ikke slippe byen helt og så er det jo heldigt vi både kan få i pose og i sæk. 

Farvel sommer og farvel Frederiksberg👋

Slut for denne gang, kære sommer. Wilbert og jeg sørger i disse dage for at suge hver en solstråle ud af Frederiksberg, nyde Frederiksberg Have og alle de barselsaktiviteter vi har her😤  Men for faen, det er jo altsammen kun en metrotur væk (siger jeg hele tiden til mig selv). 

For at dulme afsavnet sørger vi selvfølgelig for at fokusere på alt det gode der venter os. Vi sælger stadig ting fra loftet og sysler med indretning😍

Jeg så lige det her på Instagram - dét vil jeg også ha'!

Nød lærer...
Vi har fx lige erhvervet os en sofa -40% hos Bolia...vi har kun 2,5 m i bredde at gøre godt med i vores stue, så vi har ledt og ledt efter en sofa i det mål. Bolia var eneste løsning, så vi har faktisk bare ventet på at den sofa vi ville ha' kom på kampagne. Bingo🎉!

Nu er det jo bilfri zone derude i Skovkvarteret, hvilket vi jo er meget begejstrede over ift. legende børn på vejen og minimale mængder bilos. Men så håber vi bare flyttebilen og Bolia-bilen og alle vores fremtidige gæster, kan finde vej til huset😜 

Hurra for den rene friske luft der venter os!

Forleden stødte vi på artiklen 'Tjek din adresse - så forurenet er det hvor du bor' og sku da lige nørde forskellen på vores nuværende og kommende adresse.

Og ja, selvfølgelig er luften MEGET renere derude i Ørestad - dét var ligesom en del af købsaftalen og koncept-'bilfri zone og børnevenlig'😉 Men at se hvor meget vi bor i den grimme ende af skalaen, og at den kan sidestilles med Rådhuspladsen og H.C. Andersens boulevard (der vist er én af Danmarks mest forurenede veje), ja dét er sgu træls. For at sige det på godt jysk👎

- For meget kvælstofdioxid, NO 2, i luften kan påvirke kroppens luftveje, give dårlig vejrtrækning, hoste og gøre kroppen mere modtagelig for infektioner.

Indre by og Rådhuspladsen

Falkoner Allé - lige i smørhullet hvor vi bor!!

Ørestad og Arenakvarteret✌

Vi vidste det godt i forvejen, det der med den friske luft (og ja tallene er fra 2012 og dengang stod det værre til i byen og knap så mange var rykket ud til Ørestad), men det er jo altid rart at blive bekræftet i sit valg🌱🏡🎉🌈 

Græsset er altså nogle gange grønnere....🌱

Når man tvinges til at sælge ud af sit bras

Ude i huset har vi hverken loft, kælder eller opbevaringsrum. Det er selvfølgelig lidt pres, men så tvinges man jo til at gøre status på sit bras. 

Henrik er derfor gået igang med at sælge alverdens fra vores loftrum på DBA, hvilket jeg kun kan klappe i hænderne af. Og hvor er det sindsygt, hvad man kan få solgt😳  Her er blot et par eksempler... 

           - En pose afstandsklodser = 100 kr 

- En meget skæv, ridset og defekt fyldningsdør
= 300 kr

Men hvor er det dog dejligt, at den enes bras er den andens kup! Vi er generelt store tilhængere af genbrug - både af økonomiske men også miljømæssige årsager✊ 

Mission mad
Emneskift - herhjemme runder sønnike snart 6 måneder - og dét betyder fast føde😳 

Han bliver ofte hys, hvis man afbryder affodringen for selv at spise. Ædedolk.

Hvis man før følte ens aftener forsvandt, så er de da kun blevet kortere af mission affodring...men øj hvor er det hyggeligt😃  Favoritten er pt. sød kartoffel m. pære. Sådan! 

Burde børn ikke selv bestemme?

Lettere mat i lakken efter 3-måneders vaccination...

Igår morges så jeg Mette Marie (bloggermama bag tasterne på Twinpeaks) i Go' morgen Danmark. På baggrund af hendes artikel i Berlingske må jeg indrømme, at jeg ofte har tænkt det samme om Wilbert. For gad vide hvad vores generations børn synes om, at vi har serveret dem for de sociale medier fra de blev født, som mange af os jo har😞

Nul nøgenhed!
Jeg er meget enig med Mette Marie i, at man ikke bør poste billeder af sine børn nøgne, syge eller i anden intim situation. Så det afholder jeg mig fra - med ovenstående billede som enestående undtagelse her på bloggen. 

På vej til lægen, Wilbert er ganske uvidende.

Også derfor har jeg on and off haft lukket profil på Instagram. Så hvad afholder mig fra at lade være med at lægge billeder ud af mit barn? Tja først og fremmest er det rigtig hyggeligt😌  Jeg bruger mest Instagram og "møder" mange fra min familie og venner fra Jylland på den måde. De vil jo gerne følge med - bilder jeg mig ind😂 Derudover er det sjovt med et medie som Instagram, at man kan kommentere og kommunikere på tværs af hele verden.

Så fik Wilbert sit navn

💙 Små glimt fra festen 💙

I weekenden fik Wilbert vand i håret og hele kirken fik hans lungers kraft at føle😂 Til hans forsvar var vi voksne elendige til at time affodringen inden kirken og han blev nærmest kastet i kjolen, hvis rådne bånd hæng til højre og venstre og gik konstant op. 

Vores bordkort - det eddermanme overskud at folde 32 små skibe dagen før😜

Men da først kjolen var på og håret vådt, så gik det alt sammen lettere (hemmeligt våben: bryst). Nå men sikke en dejlig dag i høj sol på Færgen Ellen, der er et gammelt skib, hvor vi nød  en lækker frokost på dækket med alle vores gæster😘  

Bonusifo: Færgen Ellen er væk hele juni måned, da den skal til Folkemødet på Bornholm - lejet ud til Liberal Alliance🙌 

Wilbert var temmelig udkørt på vejen hjem....og dagen efter. Forældrene var også trætte, svedige og glade😉

På date under lamperne

I går var vi til 1 års fødselsdag hos nogle venner - og alle deres venner med dertilhørende børn. Gang i den! Som de eneste førstegangsforældre derude, blev vi, med medlidende blikke, spurgt ind til træthed. 

Der er sjovt nok ingen der tror på een, når man siger man er spændt hårdt for, fordi baby sov gennem hele virvaret og generelt opfører sig meget eksemplarisk uden for hjemmets fire vægge😳

På vej hjem gik vi op langs Gl. Kongevej, solen var så småt ved at gå ned og han sov stadig i den terrængående. Så vi smed os under varmelamperne på Meyers Deli og hyggede os...drak øl og glemte alt om skrig og skrål🙏 

Og baby sover stadig - på 5. time. Man har vel lov at være heldig. 

Go' tirsdag💜

Med seledyret på byvandring lørdag

Herhjemme er vi gået i træning - nærmere betegnet bæresele-træning med chefen💪 
Og vi har lidt en deadline, for på lørdag d.7. maj kl.13.00-15.00, har vi sikret os en plads på Tetris's populære Byvandring fra Royal Arena til Skovkvarteret. 👉 Læs mere her 

...ikke at vi skal ud og hike og rapelle ned af Royal Arena, men vi har fået et tip om ikke at satse på barnevogn - så dét dropper vi hermed og kører den ind med bæresele👊 😊

Wilbert har (som billedet viser) 100% accepteret bæreselen, trods de to fumlende forældre, der måtte have brugsvejledningen frem - og stadig formåede at "montere" ham lidt forkert på maven af faren😂

Forkert navn fra start af?

I disse dage - når vi ikke spiser hveder og går ture i det dejlige vejr - planlægger vi barnedåb - Wilberts første store fest😍 

Jeg skal igang med at brodere...
Familiens dåbskjole, syet af mormor tilbage i 1980, har til formål at alle hendes børnebørn og oldebørn skulle døbes i den. Kusine Anne-Mette var først (broderet i skråskrift med multifarvet tråd) og jeg var nummer 2. Og så gik det åbenbart galt. 

Find 5 (eller bare én fejl)😳 

...ja de lyserøde bånd skal selvfølgelig væk, meen Linette med 2 n'er!!!!!! Tænk at jeg har været stavet forkert og først 32 år senere opdager det - som den eneste😳 

Når København er bedst

I Store Bededagsferien har vi haft besøg fra Silkeborg, gået dejlige ture om søerne og spist hveder til vi skammede os i forårssolen. 

Og så var vi ude på en 10 km's gåtur - dagen derpå temmelig solbrændt og temmelig glade for, at vi nåede ud i solen, når nu det SNER idag😲 

Og Wilbert var på sin første bådtur - så længe der er mad i læ er han tilfreds✌ 😆

Lad mig gøre lidt reklame🙌

Nu er vi på ingen måder en guldgrube for ekspedienten i Babysam. Vi er faktisk nogle værre krejlere og elsker i langt højere grad patineret teak og rustne lamper fra loppemarkeder. Hellere loppis end alle de dyre babymærker og nice-to-have-dimsedutter, som man ellers hurtigt kan købe sig fattig i😜 

Men nogle ting forelsker man sig bare i! Såsom denne navnetavle til lillemanden. Kvinden bag læser visuel kommunikation og design i Bergen (og er tilfældigvis en god ven af huset) - se hendes kreationer her

Det er digitalt print på håndtegnede illustrationer, printet af svanemærket trykkeri på mat kvali'papir - hvis man går op i den slags😜  

Farverige Frederiksberg - "lånte" Oddere og globryllup

Altid noget at glo på...
Nu ligger Frederiksberg jo mellem Nørrebro og Vesterbro - og det er én af de ting, som vi rigtig godt kan li' ved at bo på Frederiksberg. Der er ikke kun pelsfrakker og fortravlede typer, som man ser på Gl. Kongevejs alt for snævre fortov. Der er alle slags mennesker her! 

I dag var vi fx ude og lufte den terrængående (der i øvrigt er indkøbt med særlig henblik på at genere så få som muligt på sin vej). Den farverige far på billedet mindede os altså om, at det er ved at blive sommer - men også, at vi skal se at få købt den kædelås!😳  For mon ikke der står en familie et sted og savner deres Odder👀

Bryllupskuller i haven 
Senere slog vi vejen forbi Landbrughøjskolens Have (ynglingsted of all times - og som med lidt god vilje kan betragtes som vores baghave)😍  Der var bryllup! 

Godt nok var bruden forsinket ihvertfald en halv time. Det resulterede i en meget nervøs og storrygende gom nede ved andedammen - og et meget utålmodigt spædbarn, der så snart vielsen gik i gang, forlangte mad. Vi fik dog det hele med i al stilhed...fra en nærliggende bænk😉 

Projektkøb - tanker om at turde være først

Nu er Henrik jo lidt af en byggeri-nørd qua hans job som bygningsleder i entreprenørbranchen. Så selvfølgelig har vi brugt ret meget tid på at researche lokalplaner for Ørestad, kikket på plantegninger, terræn, koter, vindretning - ja, you name it 😜 

Og hvis du som os overvejer en lejlighed eller (række-)hus i et helt nyt bykvarter som fx Ørestad Syd, kan du jo meget passende sætte dig ned og lave en for- og imod-liste. Det gjorde vi – hør med her👇

Fra oppustelige forhold til to ekstra værelser

Her er vi så alle 3 - hr. og fru. DK med den terrængående

- på egen dørmåtte i Skovkvarteret.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi elsker Frederiksberg og vores egoist-lejlighed på 4.. Og havde vi $$ til det, var vi blevet boende her - gerne i et lille hus med en have for evigt.
Men når man står der og prøver at indrette et interimistisk børneværelse (læs: hjørne) i vores ellers ret rummelige soveværelse, går det op for en, hvor meget vi glæder os til at flytte i noget større😳

”Hvad gør I så med børneværelse - skal I finde noget større?” Hvor var der bare mange der spurgte os om netop dét, efter de havde fået nyheden om baby. Altså nu er det jo intet problem at have sit barn i soveværelset de første par år, men vi har også hele tiden vidst, at vi før eller siden måtte kikke efter noget større med plads til børn…vi troede bare ikke at det skulle gå så hurtigt.   

Fra 0 til 2 værelser 
I dag bliver venner og familien fra Jylland henvist til enten den oppustelige luftmadras (en luksus en af slagsen dog) eller hotel, når de kommer på besøg. Ærlig talt, det er skideirriterende. Vi har tit talt om, hvor meget vi godt gad have et ekstra værelse og ikke skulle krydse sovende gæster i stuen midt om natten. 

Det bliver så godt med to ekstra værelser i det nye hus. Udover det ret store "masterbedroom" på øverste sal har huset 2 gode børneværelser. Èt til Wilbert og et til Jylland. Vi glæder os temmelig meget til at indrette Wilberts værelse - og hvor bliver det rart at kunne pakke svigerfamilie, vennerne og andre overnattende gæster væk på et værelse – i stedet for på en oppustelig madras i køkken alrummet…meget rart endda. 

Glæder os til naboskab og legekammerater

Så er vi igang med 1. lektion i "gode søvnvaner- og rytme"

Baby-status: Knirkende trægulve – mere skingre end nogensinde. De knirkende spots i vores lejlighed har aldrig før været et issue og vi kan egentlig godt li charmen ved gamle lejligheder – deriblandt skæve knirkende gulve. Men sovende baby KAN IKKE se charmen ved det – så vi springer omkring herhjemme og leger ufrivillig ”jorden er giftig” 😣

Vi skal møde vores nye naboer!

Nå, men vi blev i dag mindet om, hvorfor vi glæder os sådan til at flytte ud i vores hus i Skovkvarteret.

Vi er nemlig blevet inviteret ud i Skovkvarteret skærtorsdag, hvor vi kan møde nogle af vores fremtidige naboer. Det skal foregå i Fælleshuset, som vi også rigtig godt kan li’ konceptet i – at man har et fælles sted, der kan bruges til alt fra yoga til værksted. Og nu snød Wilbert os jo også for at se det færdige hus til housewarmingen sidste søndag…lidt hårdt at se  billeder af alle mulige andre end os selv i huset 😥. Så ja, vi glæder os meget til Skærtorsdag 👏 Wilbert har bare at være med på den plan…

Tanker om fællesskab…

Forud for vores huskøb, hørte og læste vi om Radiorækkerne, hvor de netop har et godt fællesskab og hvordan de fx hjælper hinanden på børnefronten, som her. Dét er da hyggeligt, hvis man kan hjælpe hinanden og klart noget der talte for at købe hus netop i sådan et set up.

Det bliver godt at møde folk, der har købt hus derude - især vores naboer i huset ved siden af 😊Håber de har børn = legekammerater til Wilbert 🙌

Nybagte forældre – kan man købe sig til 2 timers søvn?

5 dage gammel fyr - og vi er allerede smask forelskede...

Søndag blev det forår i Danmark 🌻 – det fandt vi bare først ud af tirsdag lidt over middag, hvor vi stod pakket og klar med morgenhår og arvet autostol ude foran Herlev og ventede på en taxa.

Nu er vi hjemme på Frederiksberg – trætte, helt overvældet af lykke over det lille nye væsen i vores liv og glæder os til at lære hinanden at kende. 

Den lille fyr gør heldigvis alt hvad sådan én skal, og sundhedsplejersken siger, at han stortrives med minimalt vægttab.
Dagen går med projekt amning (tidskrævende som ind i h...) og hey - hvem havde troet, at tis og remo-farvet bleer kunne begejstre (…det skal man selvsagt være forælder for at forstå) 😝

Dagens højdepunkt på energi-kontoen er en gåtur i forårssolen ahhh...

Nyt er godt - synes vi!

Vi har, lige som så mange andre byboere i København, fulgt lidt tøvende med i byudviklingen af Ørestad. Havde man spurgt os for 2 år siden, havde vi nok ikke forestillet os selv ude i det der "Ødestad"! Og et rækkehuse – dét har aldrig været et særlig sexet foretagende...og har måske lugtet lidt af beskyttet bolig byggeri! Så ja, vores fordomme (Linettes især) må siges at være blevet bragt til skamme😏

Dét der tiltalte os ved netop Skovkvarteret (udover navnet, som jo bare emmer af naboskab, natur og hygge), var, at det ikke er et typisk stringent og ensformigt projekt. Dét at rækkehusene alle er i forskellige sten, brudte facader giver et godt spil og levende udtryk, som vi synes var ret arkitektonisk lækkert. 

Vi lavede en prioriteringsliste, som Skovkvarteret viste sig at kunne opfylde:

• Tæt på byen (vi elsker København😍) 
• Tæt på metroen (essentielt når man er stædig cyklist uden bil)
• Frisk luft og natur (man er vel fra Silkeborg og lidt forvent)
• Tæt på institutioner (fra vuggestue til gymnasiet) 
• NYT, NYT, NYT (hvem elsker ikke duften af nye trægulve…dem der elsker skæve knirkende gulve i indre by, enig, men been there, done that. SÅ meget elsker man det altså heller ikke.

Og nu står vi altså her med udsigt til spritnyt rækkehus og glæder os bare helt vildt🙌

Barndomsnostalgi, Ødestad og for få kvadratmeter

Jo længere henne i graviditeten vi kom, jo mere begyndte "redebyggeri-tankerne" at trænge sig på. Skal vi være en småbørnsfamilie på 72 m2 - på 4. sal - uden et ekstra værelse? Skulle vi virkelig kigge efter noget større, nu hvor vi lige har totalrenoveret lejligheden? Og havde vi overhovedet råd eller lyst til at flytte?

Når man er vokset op derude i villakvartererne i henholdsvis Silkeborg og Holbæk, vil man jo gerne give lidt af den idyl videre. At ens børn kan lege ude til solen går ned, at de lige kan fise over til naboen osv. 

Vi blev ret tidligt enige om, at vi simpelthen ikke kunne se os selv i et gammelt lavloftet 70’er hus i provinsen – med langt til vennerne, byen, vores jobs, stranden og hvad København ellers har givet os de sidste mange år. 

Hvor uheldig har man lov at være

Jeg har haft en 100% problemfri graviditet, ja faktisk har jeg været en af de typer, jeg håbede på at være; ubekymret, glad, uden vand i kroppen og i stand til at træne helt frem til uge 37 – men så stoppede idyllen brat!

Jeg har fået lungebetændelse! Helt ærlig, det er da ikke fair – SÅ tæt på termin. Og det er en slemmer en af slagsen – for når ens mavemuskler er sat ud af spil (pga. en 3+ kg’s baby i maven), så er det ligesom lidt svært at hoste og trække vejret. Og for at det ikke skal være løgn, faldt det sammen med mine veninders planer om at holde babyshower. Jeg blev overrasket og gennemførte det… lagde mig i fosterstilling efterfølgende, helt ødelagt og feberramt. Men det var det hele værd, og jeg følte mig noget så elsket 💛

Så jeg har siddet op og sovet lige siden og været dybt bekymret for baby, der blev tjekket af jordemoren – desværre med høj puls pga. min feberramte krop. Og pencillinen jeg får er velegnet til gravide = det er noget mildt stads, som gør, at det hele går meeeeeget langsomt.

Phở - vejen frem i aften – og som så mange gange før har Henrik i sinde at bespise mig rask. Så den står på vietnamesisk helse-Else suppe – proppet med friske grønsager, bok choy, hvidløg og chili. Det kan vel for faen kun hjælpe.