Om at bo ved en multiarena

Vores flotte nabo✨, som også er Nikolajs arbejdsplads mange dage om måneden

En anden vigtig grund til, at vi købte det fantastiske rækkehus i Skovkvarteret, var også den eminente placering i forhold til Royal Arena. 

Som tidligere skrevet arbejder Nicolai i koncertbranchen, og har mange arbejdsdage i Royal Arena. Det, at han kan gå de lange 3 minutter over til arenaen, som starten på en lang dag med koncertafvikling, var en af de helt store parametre for at vælge netop denne beliggenhed. 

Kan man høre larm fra arenaen?
Dog havde vi vores tvivl om beliggenheden, i forhold til hvor meget larm man hører fra Arena'en? Både når koncerten er i gang, og især når der er 15.000 mennesker i højt humør på vej til og fra en koncert. Var det noget vi kunne hører, og i så fald leve med? 

Nicolai var faktisk på arbejde til den første koncert i arenaen. Metallica, som spillede 4 koncerter (som blev til 3 pga. sygdom). Med det samme lydprøverne var i gang, som altid er meget højere end den faktiske koncert, skyndte han sig hjem. Og glæden ville da ingen ende tage. Ikke en eneste tone sneg sig ud. 

Når arbejds- og privatliv smelter sammen
Når ikke Nicolai er i arenaen med koncerter, ligger arenaen også hus til andre spændende og anderledes arrangementer. Noget af det vi glæder os til at besøge, som gæster, er bl. a. VM i ishockey, EM i svømning og alle de nye musicals, som ligger vejen forbi. 

Arenaen EFTER arbejde - hvor vi er en håndfuld "drengene" fra vejen, som spiller basket 🏀

Så udover kort på arbejde, har arenaen en anden, men lige så vigtig funktion. Der er nemlig et basketbold mål sat op på siden af arenaen. Og den bliver flittigt benyttet af drengene på vejen, efter arbejde. 
 
Nu er det bare at vente til vores baby bliver født. Det bliver forhåbentlig før erstatningskoncerten med Metallica den 2. sep. Så kan mor Pernille og baby nemlig komme på besøg og hilse på far imens han arbejder. Beliggenheden er bare helt i top for os🎯.

Livet er skønt

Så er det os, Pernille og Nikolaj, som er ved tasterne i denne uge og skal blogge lidt om vores nye liv i Skovkvarteret, hvor vi flyttede ind for små 8 måneder siden, i vores spritnye rækkehus.

Det er lige op over 😅 Pernille og Nikolaj venter på at blive forældre i disse dage 👶

Hillerød, Roskilde eller Ørestad?
Inden Skovkvarteret, boede vi i en ganske almindelig 2 værelses lejlighed i Hellerup. Så der var ingen tvivl om, at vi skulle finde noget noget større.

Men hvor? Og hvad skulle vi egentligt kigge efter, når man skal købe noget nyt med familieforøgelse i tankerne? Både min kone og jeg er begge fra Jylland. Så vi havde ikke et decideret forhold til et specifikt område.

Vi kiggede på hus i alt fra Roskilde til Hillerød. Men så faldt vi over Skovkvarteret. Og vi var forelsket med det samme!

Beliggenheden var helt eminent - den kunne faktisk ikke være bedre. Og rækkehuset var meget tiltalende, som næste step, når vi nu ikke var sikker på, om vi var klar til stort hus og have med tilhørende stor arbejdsindsats.
For ikke at tale om fordelene ved at flytte ind i noget spritnyt, frem for et ældre hus.

Vi så området og huset første gang start august 2016, skrev under i oktober og flyttede ind slut november. Og vi var slet ikke i tvivl. Skovkvarteret er det helt rigtige for os.

Her skal der tilbringes mange timer - enten på vores tagterrasse eller i yndlingsstolen 😉

Sammenholdet og naboskabet
Der gik ikke mange dage i det nye hus, før vi opdagede en af de bedste ting ved at bo i et rækkehus, og især ved at bo i nybyggeri på en byggeplads; sammenholdet og naboskabet kan noget helt særligt!

Det er en fantastisk følelse, at være fælles om at ”starte” et nyt område op. At være ”firstmovers”. Det giver noget helt specielt. Det er helt specielt at se hvordan bygninger skyder op omkring dig. Og meget spændende, at se hvem man skal være nabo til.

Vi har allerede startet vores egen lille ”boldklub” hvor vi arrangerer fodboldkampe og basketball kampe. At vi indenfor 200 meter har, både en basketbane og en fodboldbane er helt perfekt, og vi kan slet ikke vente til den nye skole er færdig med tilhørende fodboldbane. #liveterskønt 😅

Nabohygge ved Royal Arena - efter en hård basketkamp 🏀

Flere og flere flytter ind

Det var sådan, at da vi flyttede ind i vores hus, var vi kun ganske få familier her på vejen, da kun første etape af huse var ved at være færdigbygget. Det har nok helt naturligt været medvirkende til, at sammenholdet mellem os 8-10 familier har været ekstraordinært godt og hurtigt har dannet grobund for gode og tætte venskaber. Vi er ikke kun naboer, heldigvis.

Det med hus var nyt for os alle, så vi har brugt hinanden i stor grad, til at få det hele til at spille. Der er altså meget at se til, når man flytter ind i nybyggeri og tilmed i et helt nyt område, hvor der knap var gjort klar til at kunne se tv og logge på internettet. Men med fælles hjælp, kom vi meget hurtigt meget langt.

Den lille nybyggerkerne
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ind i mellem tidligere har talt om, hvordan det mon ville blive, når der flyttede flere ind. Vi følte nok lidt, at vi egentligt havde nok i hinanden og værnede lidt om vores lille 'kollektiv' her på vejen. 
Men disse tanker er gjort til skamme, for hver gang der er flyttet nye ind, er 'kollektivet' bare blevet større. Personligt synes jeg, her umiddelbart er en perfekt sammensætning af forskellige mennesker og familier, og jeg fornemmer, vi klikker godt sammen på kryds og tværs. Det er klart, at jo flere vi bliver, jo svære bliver det, at være tætte med alle, og helt naturligt taler man nok mest med dem, der bor tættest på.

Men jeg føler mig heldig med alle disse nye bekendtskaber og naboer, og ser frem til at få hilst på de senest tilkomne og lære endnu flere at kende. I længden ville det da også bare blive alt for kedeligt med en vej med 10 familier midt på en byggeplads, så tak fordi byggeriet skrider frem og vejen består af mange mange flere end 10 husstande og velkommen til alle nye.

Godaw og velkommen - her er plads til alle i Skovkvarteret 🐼🐷🐸🐳

Børn som icebreakere
Alle der har købt hus eller lejlighed i Skovkvarteret er koblet på en form for intranet, kaldet Borigo, hvor vi kan kommunikere med hinanden, og hvor Tetris kan lægge beskeder ud til os, hvis vi skal være opmærksom på et eller andet. Har vi spørgsmål, gælder det også, at vi kan kommunikere med Tetris via intranettet. 

Vi fandt hurtigt ud af her på vejen, at vi også ville lave vores egen lille facebookgruppe. Det var lidt mere privat, og her kunne vi lynhurtigt og mere uformelt formidle diverse informationer og erfaringer mv. I takt med der flytter flere og flere ind kommer der også flere medlemmer i facebook gruppen - for her er alle velkommen og alle bliver hørt.

Når hjemis pludselig lægger vejen forbi kan det nok være, vi samles på vejen - og det ret så hurtigt ha-ha. Og at hjemis kommer forbi betyder vel også, at vi nu er ved at være et kendt område med en del mennesker 

Inden for kort tid flytter der en masse nye beboere ind i lejeboliger, der er blevet opført, som en del af Skovkvarteret. Det bliver spændende at se, hvordan vi får integreret os med dem, men vi håber meget på, at det kun skaber endnu mere liv, og at vi kan bruge hinandens grønne områder og legeområder når alt står færdigt.

Mon ikke især børnene hurtigt finder hinanden, og så er det jo ofte nemt derfra. Det er i hvert fald min erfaring, at børn er en rigtig god icebreaker og at børn hurtigt opdager hvis der er nye potentielle venner i nabolaget. 

Legepladser i nærområdet

At bo i en bydel under udvikling og ha´ hus mere eller mindre på en byggeplads (som heldigvis stille og roligt svinder ind) indbyder faktisk til mange timer, hvor børnene gladelig følger med, når maskinerne arbejder og graver og løfter mv.

Men en legeplads kan man jo ikke ligefrem kalde det, om end mine børn gerne fornøjer sig med at kravle op på jordbakker (trods mor siger nej, og så i stedet står og råber pas nu på😱), og kaster med lidt sten, eller hopper rundt i store vandpytter, når det har regnet.

En fræk Ida, klar til at spæne igennem en vandpyt☔

I Stævnen var vi vant til en fantastisk legeplads i gården, som flere af de omkringliggende institutioner ofte besøger på deres små ture. Så vi blev altså ret glade da Lille Arena flyttede til de nye lokaler, hvor Ida også var så heldig at få en plads, og den tilhørende store natur legeplads åbnede. Det er en lækker legeplads!.

Ida er SÅ klar på det nye klatrestativ

Når klokken slår 17, og institutionen lukker, så åbner legepladsen op for alle, og det gør vi altså af og til brug af. Louie spiller især meget fodbold på den lille fodboldbane, og vi samler gerne en flok drenge og tager med, så de kan få en kamp ud af det⚽.

Faktisk er Louie blevet så stor, at han godt selv kan gå en lille tur derover, hvilket er et ret stort skridt for os - STORE dreng❤❤

Der spilles bold til den store guldmedalje⚽ 5 små mod 3 store drenge (de små vandt - sådan!)

De to andre institutioner i nærområdet har også legepladser, man frit kan benytte efter lukketid. Jeg synes legepladsen det er dejligt at veksle lidt imellem de tilbud der er.
I de snart 2 år vi har boet her, har bydelen udviklet sig med lynets hast⚡, og det glæder mig at se, at der stille og roligt begynder at dukke små natur legeoaser op rundt omkring.

Ifølge lokalplanen kommer der jo til at ske en helt masse, og os der har ventet længe nu, bliver virkelig glade, hver gang der dukker lidt nyt op - det pynter virkelig bare og bydelen kommer til at syne mere færdig🌲🌻.

Vi er også spændte på at få små legeområder integreret i Skovkvarteret, selvom vores kreative børn heldigvis sagtens kan lege på gaden uden legepladser⚽

Ligesom lillesøster synes Louie, at det store klatrestativ i Lille Arena er fedt - og også lidt svært, hvorfor man nogle gange må ned og 'smage' på sandet😛

Jeg ved, at der også er en masse gode tilbud, når man bevæger sig om på den anden side af Royal Arena og Fields, men det er bare sådan, at jeg befinder mig så godt her i Arenakvarteret, og heldigvis synes, der er nok at give sig til i egen bydel. Så vi har stadig til gode at udforske Byparken.